Afdelingsdirektør til Aarhus City

Afdelingsdirektør til Aarhus City

 

Kan du lede en succesfuld afdeling, så kollegerne fortsat spiller hinanden gode, bevarer den høje kundetilfredshed og sørge for, at vi bliver endnu mere kendte? Vi er #påvej og søger en inspirerende afdelingsdirektør, der med afsæt i Sparekassens strategi, kan udvikle afdelingen og skabe resultater.

 

Vi søger en ambitiøs leder, som kan lede et allerede velfungerende team, der består af to privatkundechefer, 11 kunderådgivere og fem kundemedarbejdere. Du kommer til at indgå i det daglige ledelsessamarbejde i Aarhus City, der også huser erhvervs- og Private Banking afdeling.

 

Udover at lede afdelingen, der rådgiver private kunder og mindre erhverv, bliver din primære rolle at være overordnet ansvarlig for afdelingens driftsledelse og udvikling. Det skal være med afsæt i Sparekassens strategi og værdisæt og i respekt for risikoprofil, forretningsgange og målsætninger.

 

Du skaber resultater gennem medarbejdere, der udvikles fagligt og personligt i et godt arbejdsmiljø.

 

Om dig

Det er afgørende, at du er stærk på ledelse, har empati og personlig gennemslagskraft. Udover at prioritere og styre indsatsområder, bliver du rollemodel for kollegerne i afdelingen og er med til at sikre, at vores kunder altid får en rådgivning af høj kvalitet og med personlig indlevelse.

Du har udover ledelseserfaring en finansiel uddannelse med løbende videreuddannelse og stærke kreditfaglige kompetencer. Det er en fordel, men ikke et krav, at du også har lokalkendskab. Det vigtigste er, at du er den helt rigtige leder for vores afdeling og kan samarbejde internt, på tværs af organisationen og i eksterne netværk.

Som person

  • er du positiv af natur, udadvendt og tillidsskabende overfor kunder og kolleger
  • er du struktureret og handlingsorienteret og kan lide at tage ansvar
  • har du lysten og evnen til at være den bærende kraft på salgsfremmende aktiviteter og tiltag
  • har du lysten og evnen til at inspirere og udvikle medarbejdere til at yde deres bedste og fungere som et effektivt team
  • motiveres du af at skabe gode resultater til gavn for Sparekassen og kunden
  • er du initiativrig og bidrager med nye ideer, forslag, netværk og relationer
  • er du i stand til – og har lyst til − at tage ledelsesmæssige beslutninger og stå ved dem

Vi tilbyder

Vi tilbyder en stilling med ansvar og indflydelse, hvor du selv er med til at sætte dagsordenen. Vi er landets største sparekasse og har i 2017 åbnet flere nye afdelinger. I det nye år er vi blevet hovedsponsor for kvindelandsholdet i håndbold, så udover at vi gerne vil øge kendskabsgraden i Aarhus, er vi godt på vej til også at gøre det på landsplan. Du bliver således en vigtig del af en organisation i spændende udvikling og med høje ambitioner om kundetilfredshed.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte områdedirektør Pia Avnsted på mobil: 26 30 17 80.

Ansøgning
Send din ansøgning og CV ved at trykke her. Vi glæder os til at høre fra dig hurtigst muligt og holder løbende samtaler. Vi håber, at du kan starte hos os 1. marts eller 1. april.