Afdelingsdirektør til Brædstrup afdeling

Afdelingsdirektør til Sparekassen Kronjylland Brædstrup

Kan du lede en succesfuld afdeling, så kollegerne fortsat spiller hinanden gode og leverer en høj kundetilfredshed? Vi søger en inspirerende afdelingsdirektør, der med afsæt i Sparekassen Kronjyllands strategi kan skabe resultater og styrke Sparekassen Kronjyllands position i området.

Vi søger en ambitiøs leder til et team, der udover dig består af 11 kolleger. Vi rådgiver både privat- og erhvervskunder.  

 

Udover at lede afdelingen bliver din primære rolle at være overordnet ansvarlig for afdelingens driftsledelse og udvikling. Det skal ske med afsæt i Sparekassen Kronjyllands strategi og værdisæt samt i respekt for risikoprofil, forretningsgange og målsætninger.

Om dig

Det er afgørende, at du har empati og personlig gennemslagskraft. Udover at prioritere og styre indsatsområder, bliver du rollemodel for kollegerne i afdelingen og er med til at sikre, at vores kunder altid får en rådgivning af høj kvalitet og med personlig indlevelse.

Du har en finansiel uddannelse med løbende videreuddannelse, stærke kreditfaglige kompetencer og erfaring med ledelse. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du også har lokalkendskab. Det vigtigste er, at du er den helt rigtige leder for vores afdeling og kan samarbejde internt på tværs af organisationen og i eksterne netværk.

Som person

  • er du positiv af natur, udadvendt og tillidsskabende over for kunder og kolleger
  • er du struktureret og handlingsorienteret og kan lide at tage ansvar
  • har du lysten og evnen til at være den bærende kraft på salgsfremmende aktiviteter og tiltag
  • har du lysten og evnen til at inspirere og udvikle medarbejdere til at yde deres bedste og fungere som et effektivt team
  • motiveres du af at skabe gode resultater til gavn for Sparekassen og kunden
  • er du initiativrig og bidrager med nye ideer, forslag, netværk og relationer
  • er du i stand til – og har lyst til − at tage ledelsesmæssige beslutninger og stå ved dem

Vi tilbyder

Vi tilbyder en stilling med ansvar og indflydelse, hvor du selv er med til at sætte dagsordenen. Vi er landets største sparekasse og har i 2017 åbnet flere nye afdelinger. I 2018 er vi blevet hovedsponsor for kvindelandsholdet i håndbold, så udover at vi gerne vil øge kendskabsgraden i Brædstrup, er vi godt på vej til også at gøre det på landsplan. Du bliver således en vigtig del af en organisation i spændende udvikling og med høje ambitioner om kundetilfredshed.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte områdedirektør Allan Aaskov på mobil: 22 10 24 02, eller HR Partner Mette Fabrin på mobil 30 70 86 19

Ansøgning
Send din ansøgning via dette link. Vi glæder os til at høre fra dig hurtigst muligt og holder løbende samtaler. Vi håber, at du kan starte hos os 1. maj.