Erhvervskundechef til Køge

Erhvervskundechef til skarpt og ambitiøst hold i Køge

 

Ønsker du at stå i spidsen for et superskarpt erhvervsteam? Og vil du være med til at give erhvervskunderne i Køge en rådgivning ud over det sædvanlige for branchen?

 

Vi søger en inspirerende erhvervskundechef, der kan lede og skabe resultater gennem samarbejde, og som formår at udvikle sine medarbejdere, så de hele tiden yder den bedste rådgivning. Du brænder for at bidrage til de gode kundeoplevelser og ved, at service, hastighed, relationer og tilgængelighed er en forudsætning for kundernes tilfredshed.

Vil du stå i spidsen for holdet, er det vigtigt, at du:

• Mestrer kunsten at skabe relationer

• Kan give det nødvendige med- og modspil til erhvervskunder og kolleger

• Er handlingsorienteret, ansvarlig i dit købmandskab og stærk i din kreditbehandling

• Har lysten og evnen til at være den bærende kraft på salgsfremmende aktiviteter og tiltag

• Har en god energi, er udadvendt og tillidsskabende over for kunder og kolleger

• Kan værne om fælleskabsfølelsen i et team, der trives med mål og resultater

• Trives i at opbygge relationer gennem lokale netværk

Din profil:

Vi forventer, at du har en bred faglig uddannelse suppleret med HD i regnskab/finansiering eller tilsvarende uddannelse. Samtidig er det vigtigt, at du har ledelseserfaring eller solid erfaring som erhvervsrådgiver med stor interesse for ledelse. Har du allerede et stærkt lokalkendskab i og omkring Køge, er det et stort plus.

 

I jobbet får du:

• Det ledelsesmæssige ansvar for erhvervskundegruppen

• Salgsansvaret for erhvervsområdet i rollen som salgsleder

• Ansvaret for budgetter og resultater på området

• Ansvar for medarbejderudviklingen samt den daglige trivsel og motivation i gruppen

• Motiverede og ambitiøse kolleger i en succesfuld afdeling i hjertet af Køge midtby

Vi tilbyder en arbejdsplads præget af samarbejde, faglig udvikling og lokal handlekraft. Afdelingen slog dørene op i begyndelsen af 2017 og har oplevet en markant kundetilgang lige siden. Vi oplever stor henvisningslyst fra gode samarbejdspartnere og kunder, og da den tidligere erhvervskundechef for nylig er blevet udnævnt til vores afdelingsdirektør, er vi på udkig efter dig - den helt rette person til stå i spidsen for afdelingens seks erhvervsmedarbejdere. Sammen med dem skal du fortsætte den gode udvikling og udbygge Sparekassens erhvervsposition i Køge yderligere.  

 

Hos os får du en udfordrende stilling, hvor du selv er med til at sætte dagsordenen, og hvor vi har fokus på at nå målene i et uformelt arbejdsmiljø. Som en del af ledelsesteamet i Køge får du gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt.

 

Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Niklas Præstegaard på 26 87 92 81.

Send din ansøgning senest fredag d. 21.2.2020. Vi forventer at holde samtaler i uge 9.

Om Sparekassen Kronjylland

Du kommer til at spille en vigtig rolle i landets 8. største pengeinstitut. Sparekassen Kronjylland har cirka 700 medarbejdere fordelt på 50 afdelinger, og de seneste år har vi åbnet flere nye afdelinger. Vi vægter den personlige rådgivning højt, og det er med til at give os både sektorens mest tilfredse kunder og landets mest tilfredse medarbejdere. Vi har nu mere end 165.000 kunder og er vokset markant de seneste år.