Graduates til Erhverv eller Governance

Vi søger graduates til erhverv og governance

 

Start din karriere med graduate programmet i Danmarks største og landsdækkende sparekasse. Her får du spændende udfordringer og et stærkt netværk med mere end 700 erfarne kollegaer og andre unge under uddannelse. Samtidig får du et indblik i de muligheder, der findes i et stort pengeinstitut.

Sparekassen er for nylig blevet kåret som Danmarks Bedste Arbejdsplads af Great Place to Work, ligesom den mest anerkendte tilfredshedsundersøgelse af de danske banker, EPSI, i efteråret slog fast, at Sparekassens kunder er de mest tilfredse.

 

Vi leder efter dig, hvis du afslutter din kandidatuddannelse til sommer, og hvis du brænder for én af de følgende to karriereveje: Erhvervsrådgiver i København City eller Governance i Randers.

 

Du får base i enten København City eller på hovedkontoret i Randers, og graduateprogrammet suppleres af korte ophold i andre afdelinger. Det sikrer dig stor viden om Sparekassen som organisation, og du udvider samtidig dit netværk. Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét i en organisation i spændende udvikling.

 

Vi søger kandidater, som med et stærkt drive, solidt teoretisk fundament og gode idéer vil bidrage til, at Sparekassen fortsat tiltrækker nye og udvikle eksisterende kunder samtidig med, at vi bevarer en solid og ordentlig Sparekasse.

 

Graduate programmerne strækker sig over 1½ år, og vi tilbyder fastansættelse fra programmets start. Vælger du erhvervsgraduate, kan du forvente, at du efter 1½ år kan bestride jobbet som erhvervsrådgiver med egen portefølje. Vælger du governance-sporet, kan du efter 1½ år forvente ansættelse inden for f.eks. compliance eller antihvidvask. Du får undervejs også mulighed for selv at tone dit uddannelsesprogram med supplerende fagligheder. Det kunne f.eks. være projektledelse eller kommunikation afhængig af, hvad du brænder for. Vi lover dig, at du får gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt.

 

Graduate programmet er noget for dig, hvis du:

  • afslutter din akademiske uddannelse senest i sommeren 2020 og kan starte på graduate programmet i september 2020
  • trives i en team-orienteret organisation, hvor vi tænker langsigtet, og hvor der er hurtige beslutningsprocesser
  • er god til at skabe gode relationer og trives med stort ansvar
  • er ambitiøs, dygtig og kommunikerer din faglighed på en enkel og let forståelig måde

 

Hvis du vil høre mere om mulighederne som graduate i erhvervsafdelingen, så er du velkommen til at kontakte HR-partner Mette Fabrin på telefon 30 70 86 19. Drejer det sig om graudate i Governanceafdelingen, så kontakt HR-Partner Mette Møller Eriksen på telefon 26 87 92 84.

 

Send din ansøgning senest 15. marts med CV og uddannelsesbevis til graduate@sparkron.dk. Husk tydeligt at angive, hvilket graduatespor du ansøger til.

 

Om Sparekassen Kronjylland

Sparekassen Kronjylland er landets 8. størtse pengeinstitut. Vi har cirka 700 medarbejdere fordelt på 50 afdelinger, og de seneste år har vi åbnet flere nye afdelinger. Vi vægter den personlige rådgivning højt, og det er med til at give os både sektorens mest tilfredse kunder og landets mest tilfredse medarbejdere. Vi har nu mere end 165.000 kunder og er vokset markant de seneste år.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: 16. marts 2020