Studentermedhjælper til Business Intelligence

Studentermedhjælper til Business Intelligence

Til Sparekassen Kronjyllands hovedsæde i Randers søger vi en studentermedhjælper til vores BI-afdeling.

Som studentermedhjælper får du mulighed for at udnytte din teoretiske viden fra studiet og videreudvikle dine kompetencer gennem praktisk erfaring. Du vil få spændende og udfordrende opgaver inden for modellering, statistik og BI, og der vil være gode muligheder for at styre selvstændige projekter.

Hvad skal du lave?

Stillingen er i Sparekassens Business Intelligence afdeling, hvor vi arbejder bredt med BI-området. Du bliver en del af et team, der har til opgave at understøtte forretningen gennem statistiske analyser og modeller inden for blandt andet salgs- og rådgivningsmuligheder, kundetilfredshed og kundetilgang og -afgang.

Du kommer primært til at arbejde med:

· Udvikling af fast og ad hoc rapportering i SAS

· Analyser til projekter, opgaver og myndighedsrapportering

· Dialog med opgavestillere om løsninger og muligheder

· Visualisering af analyser og resultater i form af brugervenlig grafisk og tabeller

Gennem dit arbejde skaber du ny information og nye forretningsmuligheder, der hjælper Sparekassen til at skabe høj kundetilfredshed. Det er derfor vigtigt, at du har flair for programmering og har lyst til at omsætte din viden til praksis.

Din profil:

Vi forestiller os, at du er i gang med en lang videregående uddannelse som for eksempel cand.merc., cand.oecon. eller matematik-økonomi på universitetet. Du har en særlig interesse for BI, ligesom du kan lide at arbejde struktureret med store datamængder. Det er en fordel, hvis du har kendskab til SAS, men ikke et krav. Du har mindst to år tilbage af din uddannelse og kan arbejde 1-2 hele dage om ugen.

Vi forventer, at du er
• selvstændig og trives med udfordringer
• struktureret og detaljeorienteret
• motiveret af udvikling og fremgang
• fokuseret på både mennesker og forretning
• i stand til at håndtere fortrolige oplysninger

Vil du høre mere?

Hvis du har lyst til at høre mere om jobbet, så kontakt afdelingsdirektør for Business Intelligence Pia Ring Jensen på prj@sparkron.dk eller telefon 8912 2568.