Kundemedarbejder til Billum afdeling

Kundemedarbejder til Billum afdeling

Vi er på udkig efter en dygtig kundemedarbejder, der kan give kunderne den bedst mulige kundeoplevelse. En, som med sit gode humør, nysgerrige væsen og grundige arbejde hurtigt vinder kundernes tillid.  

Til gengæld tilbyder vi et job med stor kundekontakt i en solid afdeling i Billum, hvor du sammen med teamet får en vigtig rolle. Du skal være med til at skabe det daglige flow i afdelingen og støtte rådgiverne, så de får mest mulig rådgivningstid til kunderne.

Hvad skal du lave?

Din primære opgave bliver at skabe gode kundeoplevelser ved skranken, i telefonen og i forbindelse med mødebooking og dokumentproduktion. I din opgaveløsning for privatkunderne bidrager du med et højt serviceniveau og en faglighed, der gør, at både kunder og kunderådgiverne føler sig i trygge hænder. På sigt vil du udvikle kompetencer til erhvervskunder, og måske du allerede har dem.

Du er bankuddannet og har et indgående kendskab til processerne bag de finansielle produkter og er en stærk spiller i produktionsarbejdet. Derudover er det en fordel, hvis du har kendskab til datacentralens SDC’s systemer eller erfaring fra en stilling som kunderådgiver eller -medarbejder. Du har mod på at lære og udvikle dig sammen med teamet,  og er ikke bleg for at deltage i forandringer eller for at dele din mening konstruktivt.

Vi tilbyder

Du kan se frem til en afvekslende hverdag, hvor vi er sammen om at skabe afdelingens succes. Du får motiverede kolleger, der har ambitioner om at udbrede kendskabet til Danmarks største sparekasse endnu mere i vores markedsområde. Du kan være med til at påvirke hvordan og får mulighed for at forme din egen arbejdsdag.   

Du kommer til at arbejde i en sparekasse, der tør gå mod strømmen, og som for alvor har succes med den personlige kunderådgivning. Vi er stolte af, at efterårets EPSI-undersøgelse af de danske banker i efteråret slog fast, at vores kunder er blandt de mest tilfredse i sektoren. Derudover er Sparekassen blevet kåret til en af Danmarks bedste arbejdspladser af Great Place to Work. Du bliver derfor en del af en stærk organisation i spændende udvikling og med høje ambitioner om medarbejder- og kundetilfredshed.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Kim Tobiasen på mobil: 23644091

Ansøgning
Send din ansøgning hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig og håber, at du kan starte hos os 1. august. Vi forventer at holde samtaler i uge 25 eller 26.