Erhvervsmedarbejder til Esbjerg

Kan du give vores kunder en oplevelse af, at de altid er i de helt rette hænder? Altid med et smil på læben, højt serviceniveau og faglig kvalitet? Så er du måske vores nye erhvervsmedarbejder i Esbjerg.

 

Du er nysgerrig af natur, har et stort servicegen og kan med din viden på erhvervsområdet hurtigt vinde kundernes tillid. Derudover har du lyst til at være en del af en nyere og ambitiøs afdeling, hvor vi arbejder sammen om fortsat vækst for vores forretning i Esbjerg og omegn. Dit hovedfokus bliver erhvervskunderne, og vi forventer derfor, at du er særligt stærk på erhvervsopgaver, men du skal også have lysten og evnerne til at hjælpe vores mange privatkunder.  

 

I jobbet skal du blandt andet bidrage ved at…

• Være i kontakt med vores kunder – primært telefonisk

• Udfærdige og håndtere dokumenter

• Være i tæt dialog og sparring med rådgiverne

• Booke møder for rådgiverne

• Stå for kontakt med advokatkontorer, kreditforeninger og ejendomsmæglere

• Deltage i udadvendte aktiviteter

• Hjælpe med administrative opgaver for afdelingens ledelse

 

Det kræver, at…

Du er bankuddannet og har et godt kendskab til processerne bag de finansielle produkter samt erfaring med dokumentproduktion på erhvervsområdet. Har du også et solidt lokalkendskab, er det en fordel.

 

Det får du...

Som du kan se, sikrer opgavelisten dig et alsidigt job med ansvar, udfordringer og en stor berøringsflade. Her får du gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt i et tilgængeligt og dynamisk pengeinstitut med fokus på den enkelte kunde. Du får indflydelse på din egen arbejdsdag og fuld opbakning til at skabe de bedste rammer for gode kundeoplevelser og at nå afdelingens mål. Derudover får du mulighed for at bringe dine kompetencer på både erhverv og privat i spil.

 

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Martin Nyborg-Lindinger på: 24 61 91 20 eller Souschef Bjarne Christensen på 26 87 29 63.

 

Vi glæder os til at høre fra dig og vil gerne have din ansøgning hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler og forventer ansættelse med start 1. august 2020.

 

Søg jobbet her.  

 

Om os

Sparekassen Kronjylland har cirka 700 medarbejdere fordelt på 50 afdelinger, og vi har de seneste år åbnet flere nye afdelinger. Vi er landets 8. største pengeinstitut og er inde i en spændende udvikling. Vi vægter den personlige rådgivning højt, og det er med til at give os både sektorens mest tilfredse kunder (ifølge EPSI) og landets mest tilfredse medarbejdere (ifølge Great Place to Work). EPSI-undersøgelsen har tilmed slået fast, at vi for andet år i træk er landets mest anbefalede erhvervsbank.