Kunderådgiver Privat & Erhverv Aarhus City

Aarhus City: Kunderådgiver til private og eventuelt mindre erhvervskunder

Vil du være kunderådgiver for en spændende portefølje, hvor du skal rådgive større privatkunder og eventuelt lokalt erhverv – og hvor der er plads til flere kunder? Så er du måske vore nye kollega i en solid afdeling centralt i Aarhus.

Der er flere indgange til stillingen. Måske har du erfaring med rådgivning og kreditvurdering af erhvervsvirksomheder og deres private engagement. Det kan også være, du har erfaring fra privatområdet, men samtidig har snust til erhvervssegmentet og nu ønsker at forfølge det endnu mere.

Afhængigt af din profil kan du selv være med til at afgøre, i hvor høj grad det at udbygge porteføljen ved at opsøge nye mindre erhvervskunder også skal kendetegne din hverdag.  

Din profil

Du har erfaring fra egen kundeportefølje og er struktureret og kvalitetsbevist. Du er stærk i din kreditbehandling og har en kommerciel forståelse for kundernes virksomheder og en regnskabsmæssig forståelse. Samtidig kan du give kunderne konstruktiv sparring og rådgivning i forhold til deres private engagement.  

Du vægter den personlige rådgivning højt, er god til at skabe relationer, tør tage ansvar og sætter en høj standard for kundekontakten.

Du:

har den finansielle uddannelse på plads

kan selvstændigt rådgive mindre erhvervskunder og alle sider af deres private engagement

ser værdi i at skabe langvarige relationer med kunderne

bringer gerne dit netværk og lokale aktiviteter i spil for at tiltrække nye gode kunder

motiveres af at give kunderne en god oplevelse

deltager med god energi i udadvendte aktiviteter

kan også bevare overblikket, når det går stærkt

En arbejdsplads, hvor vi skaber succes sammen

Vi tilbyder et alsidigt job, der udfordrer og vedligeholder dine kompetencer inden for både mindre erhverv og private engagementer. Derudover får du motiverede kolleger, der hver dag møder ind med en positiv tilgang og stor tiltro til hinanden. Vi tilbyder dig en vigtig plads i Danmarks 8. største pengeinstitut - et pengeinstitut, der har åbnet flere nye afdelinger, og som vægter kundetilfredshed og arbejdsglæde højt.  

Vi har en overordnet arbejdsfilosofi, der gør, at du og afdelingens øvrige rådgivere bruger tiden på det, I er bedst til: at sikre kunderne en god rådgivning. Hos os har du for alvor mulighed for at dedikere dig selv og din tid til kunderne og samtidig have en inspirerende hverdag med kollegaerne og god mulighed for faglig sparring.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte privatkundechef Pernille Agerskov Grundahl på mobil: 50 72 07 05 eller afdelingsdirektør Claus Nøhr Knudsen mobil: 61 22 92 82.

Vi glæder os til at høre fra dig. Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende holder samtaler.