Kunderådgiver til Hinnerup

Kunderådgiver til Hinnerup

Vil du være kunderådgiver i en afdeling, hvor du får frihed under ansvar til at skabe de bedste kundeoplevelser gennem en tæt kundekontakt? Er du nysgerrig af natur og i stand til med din store viden på privatområdet hurtigt at vinde kundernes tillid?

Så tilbyder vi et job, hvor du både kommer til at praktisere rådgivning af privatkunder på højt niveau og at tiltrække nye spændende kunder. Et job med ansvar og udfordringer i et pengeinstitut, hvis kunder ifølge efterårets EPSI-undersøgelse af de danske banker er blandt de mest tilfredse – og en arbejdsplads, der er kåret til en af Danmarks bedste.

 

Om dig

Du er en ambitiøs kunderådgiver, der selvstændigt kan håndtere alle sider af privatkundens økonomi. Du er en pålidelig og vellidt kollega, der brænder for fælles succes og gensidig sparring og inspiration i hverdagen. Du har gennem flere års erfaring som rådgiver succes med at skabe langvarige relationer med kunderne og synes, at det er sjovt at være med til udadvendte aktiviteter i jagten på nye privatkunder. Din naturlige nysgerrighed gør, at du i det hele taget trives og lykkes med at åbne døre til nye kunder og til at udvide forretningerne med de eksisterende.  Du har let til smil og bidrager også med dit gode humør til stemningen i afdelingen.

 

Dine primære opgaver:

• Proaktiv rådgivning på højt niveau med udgangspunkt i kundernes behov

• Bringe dig selv samt dit og kundernes netværk i spil for at tiltrække nye gode privatkunder

• Deltage i kundeaktiviteter i og uden for afdelingen

 

Spændende stilling i Danmarks største sparekasse

Hos os har du for alvor mulighed for at dedikere dig selv og din tid til at give kunderne en god rådgivning og tiltrække nye. Mange administrative opgaver og mødebooking klarer kundemedarbejderne nemlig for dig.  

Vi tilbyder dig en vigtig plads i en organisation, der tør skille sig ud. De seneste år er Sparekassen Kronjylland vokset betydeligt ved at åbne nye afdelinger og vægte den nære, personlige rådgivning højt. Det har gjort, at vi i dag er Danmarks 8. største pengeinstitut, har 51 afdelinger og er cirka 700 medarbejdere.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Dorthe Seeberg på mobil: 61558401 eller mail: dse@sparkron.dk.

 

Ansøgning

Send din ansøgning hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler.