Kunderådgiver til Auning

Kunderådgiver til Auning

 

Den bedste kundeoplevelse – intet mindre. Kan du give privatkunderne i Auning det?

Så har vi til gengæld et udfordrende job i Danmarks største sparekasse med frihed under ansvar og egen portefølje.

Vi er på udkig efter en kunderådgiver, der er god til at skabe relationer, og som selvstændigt kan håndtere alle sider af privatkundens økonomi. Du vægter den personlige rådgivning højt, tager ansvar og sætter en høj standard for kundekontakten. Samtidig er du naturligt opsøgende på nye forretninger, ligesom du også er vant til at bringe dit eget netværk i spil for at tiltrække nye gode kunder. Har du lokalkendskab, er det et ekstra plus.

Vi forventer, at du har den finansielle uddannelse på plads og flere års erfaring som rådgiver for egen portefølje.

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder et udviklende job, du selv kan sætte dit præg på, ligesom du får fuld opbakning til at skabe de bedste rammer for din rådgivning og for at være med til at synliggøre Danmarks største sparekasse endnu mere på Djursland. Vi er placeret i et område med mange udviklingsmuligheder og et lokalsamfund, der vil os.

Hos os har du for alvor mulighed for at dedikere dig selv og din tid til kunderne og samtidig have en inspirerende hverdag med kollegaerne og god mulighed for faglig sparring. Vi har en stærk holdånd og er sammen om at skabe en fælles succes for afdelingen. Du bliver en del af en organisation i spændende udvikling og med høje ambitioner om kundetilfredshed. Sparekassen Kronjylland har de seneste år åbnet flere nye afdelinger og er blandt landets 10 største pengeinstitutter.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Henrik Tind på mobil 22 95 05 77.

 

Ansøgning
Vi glæder os til at høre fra dig. Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende holder samtaler.

Søg jobbet her.