Erhvervsrådgiver til Silkeborg

Erhvervsrådgiver til Silkeborg

 

Ønsker du tilfredse erhvervskunder, som du kan give en rådgivning ud over det sædvanlige? Vi søger lige nu en erhvervsrådgiver, der sammen med et stærkt team skal styrke og udbygge erhvervsporteføljen i Silkeborg-området.  

 

I Sparekassen Kronjylland går vi efter at skabe værdi for vores erhvervskunder ved at give dem en personlig og dygtig rådgiver, som de kan kontakte direkte for sparring, og som kender dem og deres virksomhed. Det er lykkedes så godt, at den anderkendte EPSI-undersøgelse blandt de danske banker netop har slået fast, at vores erhvervskunder er branchens allermest tilfredse blandt de større banker. Vi har ikke tid til at hvile på laurbærrene, og nu har du mulighed for at blive en del af succesen som erhvervsrådgiver i Silkeborg.

 

I jobbet får du mulighed for at:

 

  • Opbygge en portefølje af nye erhvervskunder og varetage hele kreditprocessen
  • Være på forkant med de mest optimale løsninger for vores erhvervskunder
  • Deltage i relevante netværk og understøtte Sparekassens lokalkendskab
  • Deltage i opsøgende aktiviteter  

 

Vil du med på holdet, er det vigtigt, at du:

 

  • Brænder for samarbejdet med erhvervskunderne
  • Kan give det nødvendige med- og modspil til kunder og kolleger
  • Er handlingsorienteret og ansvarlig i dit købmandskab
  • Har strategisk og kommerciel forståelse for kundens virksomhed
  • Inddrager og samarbejder med relevante specialister

 

Er DU vores nye kollega?

Det er en forudsætning, at du har en bankfaglig uddannelse – gerne suppleret med en HD i regnskab eller finansiering. Du har flere års erfaring som erhvervsrådgiver, da du skal opbygge og udvikle din egen portefølje af små og mellemstore erhvervskunder. Allervigtigst, så brænder du for at skabe relationer og  give gode kundeoplevelser. Kender du området omkring Silkeborg, Ikast-Brande og Herning, er det et stort plus.

 

Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du selv er med til at sætte dagsordenen, og hvor du får rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.  Hos os bruger du tiden på det, du er bedst til: nemlig at rådgive kunderne, holde møder med dem og tiltrække nye.

 

Ansøgning

Har du lyst til at høre mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Henrik Albæk på telefon: 42137603 (ham og hans planer for afdelingen kan du i øvrigt læse mere om her) eller HR-partner Lone Stampe på: 26872985.

 

Send din ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet vores nye kollega.

 

 

Om Sparekassen Kronjylland

Sparekassen Kronjylland er landets 8. største pengeinstitut, og vi er cirka 700 ansatte fordelt på mere end 50 afdelinger rundt i landet. Mens andre store banker centraliserer og samler i callcentre, går vi den modsatte vej, åbner nye afdelinger og tilbyder vores kunder en personlig rådgiver. Vi har fokus på at nå målene i et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi sparrer med hinanden og kan lide at have det sjovt, mens vi har travlt med at skabe tilfredse kunder. Du bliver dermed en del af en spændende udvikling på en arbejdsplads, hvor vi arbejder målrettet med tilfredse medarbejdere og tilfredse kunder, og hvor vi tror på en tæt sammenhæng mellem de to.