Kunderådgiver til Herning

Kunderådgiver til Herning

 

Vil du gøre en forskel for Danmarks mest tilfredse kunder? Og kan du sparke døren ind til nye gode privatkunder?

 

Du skal komme med alt det, der er dig og påvirke vores hverdag med:

  • God energi og nye ideer til forretningen og teamet
  • Et opsøgende gen, der kan tiltrække nye kunder til afdelingen
  • En stor lyst til at give vores kunder den bedste kundeoplevelse
  • Energi til at gøre en forskel i aktiviteter både i og udenfor afdelingen

 

Er DU vores nye kollega?

Du har naturligvis den finansielle uddannelse på plads og har flere års erfaring med rådgivning af kunder og det gode kredithåndværk, så du ubesværet kan sparre med, rådgive og udfordre kunderne i øjenhøjde. Din udadvendte og tillidsvækkende facon gør det let for dig at komme i dialog med kunder og kolleger og opbygge værdifulde relationer. Da en stor del af dit arbejde vil bestå i at tiltrække nye privatkunder til afdelingen, er det vigtigt, at du også formår at bringe dit eget og andres netværk i spil. Du er handlekraftig og motiveres af at skabe resultater, der kan mærkes – både hos kunderne og i afdelingen.

 

Hvad gør stillingen særligt attraktiv?

Vi tilbyder en meget høj grad af frihed i en afdeling i vækst. Du er selv med til at sætte dagsordenen og får rig mulighed for at påvirke afdelingens fortsatte udvikling.  Hos os bruger du tiden på det, du er bedst til: nemlig at tiltrække nye privatkunder, være i marken og at rådgive kunderne.

Har du fået lyst til at høre mere, så ring endelig til privatkundechef Conny Frost på: 40 26 20 66 eller HR-partner Lone Stampe på: 26 87 29 85.

 

Ansøgning

Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har den helt rigtige kollega.  

 

Om os

Vi er cirka 700 medarbejdere og har mere end 50 afdelinger rundt i landet. Du bliver en del af Danmarks 8. største pengeinstitut, som har stor succes med at skabe tilfredse kunder gennem den personlige rådgivning – så stor, at efterårets dugfriske EPSI-undersøgelse blandt de danske banker har slået fast, at vores privatkunder er de allermest tilfredse.  Udover høj kundetilfredshed er vi en organisation, der også har stor fokus på at være blandt landets bedste arbejdspladser.