Erhvervsrådgiver til Hadsten

Erhvervsrådgiver til Hadsten

Har du lyst til sammen med et stærkt team at give erhvervskunderne en rådgivning ud over det sædvanlige? Til gengæld tilbyder vi en arbejdsplads, der netop er blevet kåret til en af Danmarks bedste – og kunder, der er blandt de mest tilfredse.

Hadsten afdeling oplever kundetilgang på erhvervsområdet og er derfor på udkig efter en dygtig erhvervsrådgiver.

Du får blandt andet til opgave at:

  1. Rådgive en eksisterende portefølje af mindre og mellemstore erhvervskunder
  2. Sikre et kreditmæssigt højt niveau i erhvervsteamet
  3. Være sparringspartner for kollega, der rådgiver mindre erhvervskunder i kombination med deres privatøkonomi
  4. Være på forkant med de mest optimale løsninger for vores erhvervskunder
  5. Tiltrække nye erhvervskunder og udbygge kundeporteføljen
  6. Deltage i relevante netværk og gøre Danmarks største sparekasse endnu mere kendt i lokalområdet


Du:

  1. Kan give det nødvendige med- og modspil for at vinde kolleger og kunders respekt og tillid
  2. Er både handlingsorienteret og ansvarlig i dit købmandskab
  3. Opsøger dialog og formår at skabe et konstruktivt og udviklende samarbejde både internt og eksternt
  4. Har strategisk og kommerciel forståelse for kundens virksomhed

 

Vi forventer, at du har en HD i regnskab eller finansiering, HA-almen eller tilsvarende uddannelse og mindst tre års erfaring med rådgivning af erhvervskunder. Derudover er du stærk på kreditområdet.

Vi tilbyder

Du kommer til at indgå i afdelingens erhvervsteam, hvor du får tre kolleger. I alt sidder vi 14 medarbejdere i Hadsten afdeling. Her får du gode muligheder for at udvikle dig både fagligt og personligt. Vi har fokus på at nå målene i et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi sparrer med hinanden og kan lide at have det sjovt, mens vi har travlt med at skabe gode kundeoplevelser.

Vi tilbyder en arbejdsplads, der tror på en tæt sammenhæng mellem tilfredse medarbejdere og tilfredse kunder, og hvor vi arbejder målrettet med begge dele. Midt i november kårede ”Great Place To Work” Sparekassen Kronjylland til Danmarks 4. bedste blandt de store arbejdspladser. Kort tid forinden slog EPSI (den mest anderkendte undersøgelse af danske banker) fast, at Sparekassens kunder er blandt de mest tilfredse. Her fremgik det også, at vi er den mest anbefalede erhvervsbank. Vi har høje ambitioner om fortsat at skabe gode medarbejder- og kundeoplevelser – det glæder vi os til at gøre sammen med dig.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte erhvervskundechef Anders Juel på mobil 30 17 26 54 eller afdelingsdirektør Ellen Toft på mobil: 27 27 94 54

Send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Søg jobbet her.