Erhvervsrådgiver til Lyngby

Erhvervsrådgiver til Lyngby

 

Ønsker du tilfredse erhvervskunder, som du kan give en rådgivning ud over det sædvanlige? På Danmarks bedste arbejdsplads?

Vi søger lige nu en udadvendt erhvervsrådgiver, der sammen med et stærkt og forretningsorienteret team skal være med til at opbygge en erhvervskundeportefølje af mindre og mellemstore virksomheder i Lyngby og det øvrige Nordsjælland.

I Sparekassen Kronjylland går vi efter at skabe værdi for vores erhvervskunder ved at give dem en personlig og dygtig rådgiver, som de kan kontakte direkte for sparring, og som kender dem og deres virksomhed. Det er lykkedes så godt, at den anderkendte EPSI-undersøgelse blandt de danske banker har slået fast, at vores erhvervskunder er branchens allermest tilfredse blandt de individuelt målte  banker.

 

I jobbet får du mulighed for at:

 

· Opbygge en portefølje af nye erhvervskunder og varetage hele kreditprocessen

· Være på forkant med de mest optimale løsninger for vores erhvervskunder

· Deltage i relevante netværk og understøtte Sparekassens lokalkendskab

· Deltage i opsøgende aktiviteter  

Vil du med på holdet, er det vigtigt, at du:

• Brænder for samarbejdet med erhvervskunderne

• Kan give det nødvendige med- og modspil til kunder og kolleger

• Er handlingsorienteret og ansvarlig i dit købmandskab

• Har strategisk og kommerciel forståelse for kundens virksomhed

• Inddrager og samarbejder med relevante specialister

Er DU vores nye kollega?

Det er en forudsætning, at du har en bankfaglig uddannelse – gerne suppleret med en HD i regnskab eller finansiering. Du har nogle års erfaring som erhvervsrådgiver, da du skal opbygge og udvikle din egen portefølje af små og mellemstore erhvervskunder. Allervigtigst, så brænder du for at skabe relationer og  give gode kundeoplevelser. Kender du området omkring Lyngby eller i Nordsjælland, er det et stort plus.

 

Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du selv er med til at sætte dagsordenen, og hvor du får rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Hos os bruger du tiden på det, du er bedst til: nemlig at rådgive kunderne, holde møder med dem og tiltrække nye.

 

Du bliver en vigtig del af en organisation i spændende udvikling og med stor fokus på medarbejder- og kundetilfredshed.  De seneste år er Sparekassen vokset markant og har åbnet flere ny afdelinger, og i sidste uge slog analyse- og konsulentbureauet Great Place To Work fast, at vi er Danmarks bedste store arbejdsplads.

 

Ansøgning

Har du lyst til at høre mere, er du velkommen til at ringe til afdelingsdirektør Trine Nordaard på: 22 75 19 30 eller HR-partner Mette Fabrin på: 30 70 86 19.

 

Send din ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet vores nye kollega.

 

 

 

Om Sparekassen Kronjylland

Sparekassen Kronjylland er landets 8. største pengeinstitut, og vi er cirka 700 ansatte fordelt på mere end 50 afdelinger rundt i landet. Mens andre store banker centraliserer og samler i callcentre, går vi den modsatte vej, åbner nye afdelinger og tilbyder vores kunder en personlig rådgiver. Vi har fokus på at nå målene i et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi sparrer med hinanden og kan lide at have det sjovt, mens vi har travlt med at skabe tilfredse kunder.