Funktionschef til derivater og likviditet i Danmarks største sparekasse

Funktionschef til derivater og likviditet i Danmarks største sparekasse

 

Er du stærk i myndighedsrapportering på derivat- og likviditetsområdet? Og har du lyst til et udfordrende job, hvor du kan kombinere de specialiserede driftsopgaver med driftsledelse på området? Så har du en unik chance som funktionschef for teamet for derivater og likviditet, der holder til i Back Office på Sparekassen Kronjyllands hovedsæde i Randers.

 

Hvem er vi på udkig efter?

 

Som funktionschef på derivat- og likviditetsområdet bliver du en vigtig nøgleperson og fagligt stærk sparringspartner. Det er derfor afgørende, at du:

 

• Har erfaring fra et lignende job, hvor du særligt har oparbejdet et indgående kendskab til myndighedsrapportering

• Har erfaring med driftsopgaver på derivat- og likviditetsområdet – har du også erfaring med at lede driften, er den en fordel, men ikke et krav

• Hurtigt kan omstille dig og har lyst og overblik til at veksle mellem driftsopgaver og driftsledelse

• Trives med teoretiske opgaver på et højt plan og med at omsætte dem i praksis

• Er nøgtern og kan bevare fokus selv i tilspidsede situationer

• Har gode kommunikations- og samarbejdsevner

• Interesserer dig for og har erfaring med compliance på området

 

Du er sandsynligvis uddannet i den finansielle sektor, men indgangene til jobbet kan være flere. Det afgørende er, at du er skarp på derivathandel og styring af likviditet og har en god indsigt i myndighedsrapportering. Derudover er det en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med EMIR, MiFID og TRS-rapportering samt kendskab til Target og Kronos.  

 

Dine opgaver bliver primært at:

• Være driftsleder og sparringspartner for et team af højt specialiserede medarbejdere

• Lede og fordele de daglige opgaver i samarbejdet med teamet

• Fordele ressourcer på projekter og daglig drift

• Deltage i den tværfaglige udvikling sammen med to andre funktionschefer inden for Back Office

• Deltage i udvalgte projekter inden for fagområdet

• Deltage i driftsopgaver inden for likviditetsstyring

• Kontrollere myndighedsrapportering inden for på EMIR, MiFID, SFTR og TRS

• Bogføre afvikling af derivathandler, valutahandler og pengemarkedsforretninger

• Kvalitetssikre arbejdsgange og retningslinjer

 

Hvad kan du se frem til?

Vi tilbyder dig ansvar og udfordringer i en hverdag, hvor dine arbejdsdage sjældent er ens, og hvor du som funktionschef får en nøglerolle i den løbende udvikling. Du er selv med til at sætte dagsordenen og får rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt i et miljø med høj faglighed, masser af sparring og gode kolleger. Der er tale om et vigtigt arbejdsområde i løbende udvikling, hvor de høje regulative krav til sektoren stiller øgede krav til vores arbejde med komplekse forordninger og lovkrav.

Har du fået lyst til at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsdirektør i Back Office Rie Warrer på mobil: 42367572 eller HR-partner Mette Møller Eriksen på mobil: 26879284.

 

Send din ansøgning senest 01.12. 202. Vi forventer at holde samtaler i uge 50 og 51.

 

Søg jobbet her.

 

Ansvar og udfordringer på Europas bedste arbejdsplads

I Sparekassen Kronjylland tør vi skille os ud. Vi åbner nye afdelinger og vægter den personlige rådgivning højt. Det har vi stor succes med: Årets dugfriske EPSI-undersøgelse af de danske banker slår fast, at vores kunder er Danmarks mest tilfredse – både på privat og erhverv. I september blev vi af Great Place to Work ligeledes kåret til Europas bedste arbejdsplads. Du bliver med andre ord en del af en ambitiøs organisation med klare mål om kunde- og medarbejdertilfredshed, og som er inde i en stærk udvikling. Vi er mere end 700 medarbejdere og har cirka 50 afdelinger fordelt i Jylland, Odense og på Sjælland.  

 

 

Ansøgningsfrist: 1. december 2020