Kunderådgiver til Brædstrup

Kunderådgiver til Brædstrup

Har du lyst til nye udfordringer - på Europas bedste arbejdsplads?

Så har vi lige nu et spændende rådgiverjob med tilfredse kunder og gode kolleger i vores afdeling i Brædstrup.

 

Vi er på udkig efter dig, der har det som en fisk i vandet, når du møder privatkunderne og rådgiver dem om alt fra bolig til pension og investering. Du finder stor motivation i at gøre en forskel for kunderne, når de har fundet drømmehuset, den nye bil, skal giftes eller skilles – eller bare lige ringer direkte til dig med et hurtigt spørgsmål.

 

I jobbet kan du glæde dig til:

  • At bringe dig selv, din faglighed og dit kredithåndværk i spil hver dag. Når du rådgiver privatkunderne får du brug for din viden om alle facetter af privatområdet
  • At blive ansvarlig for en kundeportefølje, hvor der er plads til flere gode kunder. Det er derfor vigtigt, at du ikke kun er god til at rådgive, men også er nysgerrig og opsøgende i forhold til at udvikle din portefølje
  • Med din gode energi at bidrage til forretningen og teamet. Måske har du endda nye ideer?
  • At deltage i - og have indflydelse på - aktiviteter i og uden for afdelingen
  • At være en del af et ambitiøst hold, hvor vi både kan lide at spille hinanden endnu bedre og at have det sjovt, mens vi skaber gode kundeoplevelser
  • At få mulighed for at være afdelingsansvarlig for pensionsområdet

 

Du har den finansielle uddannelse på plads og har flere års erfaring med at rådgive privatkunder. Din udadvendte og tillidsvækkende facon gør det i det hele taget let for dig at komme i dialog med kunder og kolleger og at opbygge værdifulde relationer.  Det får du brug for både, når du giver kunderne en god rådgivning, bringer dit netværk i spil og deltager i lokale arrangementer sammen med kollegerne.

 

Du er handlekraftig og motiveres af at skabe resultater, der kan mærkes – både hos kunderne og i afdelingen.

 

Hvad gør stillingen særligt attraktiv?
Vi tilbyder dig en høj grad af frihed under ansvar. Du er selv med til at sætte dagsordenen og får rig mulighed for at påvirke afdelingens fortsatte udvikling. Hos os kan du glæde dig til at kunne dedikere dig selv og din tid til det, du er bedst til: nemlig at rådgive privatkunderne og tiltrække nye gode kunder.

 

Har du fået lyst til at høre mere, er du meget velkommen til at ringe til afdelingsdirektør Henrik Bang Jensen på mobil: 30 34 32 62 eller HR-partner Lone Stampe på: 26 87 29 85.

 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.

 

Ansvar og udfordringer på Europas bedste arbejdsplads
I Sparekassen Kronjylland tør vi skille os ud. Vi åbner nye afdelinger og vægter den personlige rådgivning højt. Det har vi stor succes med: Efterårets EPSI-undersøgelse af de danske banker slår fast, at vores kunder er Danmarks mest tilfredse – både på privat og erhverv. I september blev vi af Great Place to Work ligeledes kåret til Europas bedste arbejdsplads. Du bliver med andre ord en del af en ambitiøs organisation med klare mål om kunde- og medarbejdertilfredshed, og som er inde i en stærk udvikling. Vi er mere end 700 medarbejdere og har cirka 50 afdelinger fordelt i Jylland, Odense og på Sjælland.