Kundemedarbejder til Mariager

Kan du give vores kunder en oplevelse af, at de altid er i de helt rette hænder, når de er i kontakt med os? Altid med et smil på læben, højt serviceniveau og faglig kvalitet? Så er du måske vores nye kundemedarbejder, der vil være det første glade ansigt, kunderne møder i Mariager.

 

Der venter dig et job med masser af kundekontakt, når du skal skabe gode kundeoplevelser, i mødet med kunderne, når du tager imod dem i afdelingen, i telefonsamtalen eller for eksempel i forbindelse med mødebooking. Du nyder derfor at være den første, kunderne er i kontakt med, når de henvender sig til os.

 

I jobbet kan du særligt glæde dig til at:

• Have en tæt kontakt til kunderne og hjælpe dem med deres spørgsmål i hverdagen

• Have en hovedrolle i den daglige drift afdelingen

• Have ansvaret for kunder med mindre rådgivningsbehov

• Løse produktionsopgaver på privatområdet.

• Være i tæt dialog med rådgiverne og bidrage til, at de dedikerer deres tid til at holde møder med kunderne, så vi i fællesskab kan sikre den unikke kundeoplevelse

 

Det kræver blandt andet at….

Du kan bruge din erfaring fra en lignende stilling og din finansbaggrund til både at byde ind i teamet og til at arbejde selvstændigt.

Du springer ud i alle opgaver, er ikke bleg for at lære nyt eller at komme med konstruktiv kritik eller på anden måde bidrage til teamets udvikling. Du er nemlig en udpræget holdspiller, går efter bolden og er god til at samarbejde. Derudover er du nysgerrig af natur, har lyst til at tale med mennesker og kan hurtigt vinde kundernes tillid.

 

Hvad gør stillingen særligt attraktiv?

Opgavelisten sikrer dig et alsidigt job med ansvaret for nøglerollen som kundemedarbejder. Du vil få mulighed for at blive udfordret fagligt og personligt, du vil få en tæt kundekontakt og stor berøringsflade med både kunder og kolleger.

 

Mariager afdeling har en stærk position i byen. Du bliver derfor en del af et veletableret team med 8 kolleger, som du vil arbejde tæt sammen med. Du vil få indflydelse på din egen arbejdsdag samt fuld opbakning til at skabe de bedste rammer for, hvordan vi sammen kan nå afdelingens mål.

 

Er du nysgerrig på stillingen eller afdelingen og vil vide mere, er du velkommen til at kontakte:

 

Afdelingsdirektør Sven Kjærgaard på 27 27 94 80 eller HR-partner Henriette Rugi Dahl på 26 87 29 83

 

Ansøgning

Vi glæder os til at høre fra dig. Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende holder samtaler.