Forretningsudvikler til privatområdet

Forretningsudvikler til privatområdet

 

Forstår du forretningens behov og kan du omsætte dem til konkrete løsninger og værktøjer, der indfrier vores privatkunders ønsker ikke kun i dag, men også i morgen? Så tilbyder vi et spændende job som forretningsudvikler i landets største sparekasse, hvor det sagt på jysk allerede går udmærket. Vi arbejder fokuseret med kundetilfredshed og har ifølge det anerkendte analysebureau, EPSI, landets allermest tilfredse privatkunder. Den opbakning forpligter, og her kommer du ind i billedet og skal hjælpe med at udvikle Sparekassen Kronjyllands produkter og koncepter på privatområdet.

 

I jobbet skal du forretningsudvikle ved at….

 

• udvikle nye produkter og koncepter

• igangsætte og drive projekter

• facilitere workshops

• planlægge og gennemføre implementering

• udarbejde analyser, projektgrundlag og business cases

• være ansvarlig for udvalgte produktbeskrivelser og arbejdsgange

• være med til at klæde vores medarbejdere på, så de altid er på forkant med nyeste viden og værktøjer, så de kan give privatkunderne  mere end forventet

 

Du er måske den rette, hvis du:

 

• er analytisk og nytænkende i din udvikling af produkter og koncepter

• er engageret og ser personlig og faglig udvikling som en naturlig del af dit arbejde

• har en struktureret tilgang til opgaverne

• er en god kommunikatør, der kan sikre et højt fagligt informationsniveau og konstruktiv feedback

• har fokus på det gode samarbejde og kan kommunikere med kolleger, kunder og samarbejdspartnere på alle niveauer

• er nysgerrighed på udviklingen i sektoren og på trends i markedet

• bevarer overblik og godt humør – selv, hvis det spidser til

 

Derudover har du en relevant videregående uddannelse på mindst bachelorniveau og har erfaring fra en lignende stilling i finanssektoren.

 

Hvad kan du se frem til?

 

Du kan forvente en spændende specialistrolle i en afdeling, der udover dig består af en forretningsudvikler på erhvervsområdet, fem fagchefer, en afdelingsdirektør og en studentermedhjælper. Vi holder til på Sparekassens hovedsæde i Randers, hvor vi skaber gode oplevelser, koncepter og værktøjer for kolleger og kunder. Her får du rig mulighed for faglig sparring, ansvar og personlig udvikling – og ikke mindst indflydelse på Sparekassens udvikling på privatområdet.

Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsdirektør for Forretningsudvikling, Allan Thisted Esbensen på mobil: 26 87 93 14 eller HR-partner Mette Møller Eriksen på mobil: 26 87 92 84.

Vi vil gerne have din ansøgning senest d. 21. januar og forventer at holde samtaler i uge 5.  

 

Søg jobbet her.

 

Om Sparekassen Kronjylland

Vi er Danmarks 8. største pengeinstitut, og vi er de seneste år vokset betydeligt med fokus på den personlige rådgivning. Det har blandt andet først til, at vi har åbnet flere nye afdelinger.  Vi har en flad struktur, er mere end 700 medarbejdere og er netop blevet kåret til Danmarks bedste arbejdsplads af Great Place to Work. Du kan derfor se frem til en arbejdsplads, der går op i både tilfredse kunder og medarbejdere – og som ser en tæt sammenhæng mellem de to.

 

 

Ansøgningsfrist: 21. januar 2020