Erhvervsrådgiver til København City

Erhvervsrådgiver til København City

 

Ønsker du tilfredse erhvervskunder, som du kan give en rådgivning ud over det sædvanlige? På Danmarks bedste arbejdsplads?

Vi søger lige nu en udadvendt erhvervsrådgiver, der sammen med et stærkt og forretningsorienteret team ønsker at være med til at udbygge Sparekassen Kronjyllands markedsandel i hovedstadsområdet.

 

I jobbet får du mulighed for at:

 

• Udbygge og rådgive en portefølje af erhvervskunder inden for SMV-segmentet

• Deltage aktivt i opsøgende salgsaktiviteter både over for nye potentielle erhvervskunder, relevante erhvervsnetværk, til kundearrangementer og lignende

• Indgå i vores salgsteam og gå forrest, når der skal etableres nye erhvervskunderelationer.

 

Vil du med på holdet, er det vigtigt, at du:

 

• Kan give det nødvendige med- og modspil for at vinde kolleger og kunders respekt via en konstruktiv og løsningsorienteret tilgang

• Er positiv og udadvendt og i stand til at udbygge dit nuværende netværk

• Har strategisk og kommerciel forståelse for kundens virksomhed

• Er handlekraftig og motiveres af at skabe resultater, der kan mærkes – både hos kunderne og i afdelingen.

 

Det er en forudsætning, at du er fagligt velfunderet og har en HD, HA-almen eller tilsvarende uddannelse, for eksempel Cand. Merc. Du kan trække på flere års erfaring som erhvervsrådgiver og brænder for at skabe relationer og give gode kundeoplevelser. Det får du brug for, når du skal udvikle og udbygge din portefølje af små og mellemstore erhvervskunder.

 

Det gør stillingen særligt attraktiv:

Vi tilbyder et job med ansvar og faglige udfordringer i en afdeling, hvor du selv er med til at sætte dagsordenen, og hvor du har indflydelse på afdelingens videre succes. Hos os kan du for alvor dedikere dig selv og din tid til det, du er bedst til: nemlig at rådgive kunderne, holde møder med dem og tiltrække nye gode erhvervskunder.

 

De seneste år er Sparekassen Kronjylland vokset markant og har åbnet flere nye afdelinger med fokus på den personlige rådgivning. Det er vi lykkedes så godt med, at efterårets EPSI-undersøgelse har slået fast, at vi har Danmarks mest tilfredse erhvervskunder blandt de individuelt målte banker. Vi er nu landets 8. største pengeinstitut, og analyse- og konsulentbureauet Great Place To Work har for nylig slået fast, at vi er Danmarks bedste store arbejdsplads. Du kan dermed se frem til at blive en vigtig del af en arbejdsplads i spændende udvikling, og hvor vi har stor fokus på medarbejder- og kundetilfredshed.

 

Ansøgning

Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at ringe til erhvervskundechef

Morten Bruzelius på mobil: 26 87 93 36 eller HR-partner Mette Fabrin på: 30 70 86 19.

 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest 23. januar. Vi forventer at holde samtaler i uge 5.