Erhvervsrådgiver til Horsens

Erfaren erhvervsrådgiver til Horsens

Kan du sammen med resten af vores stærke erhvervsteam i Horsens fastholde momentum og videreudvikle vores succes – med kunden i centrum?

Vi er på udkig efter er en dygtig og erfaren erhvervsrådgiver, der kan være med til at udvikle og udfordre større erhvervskunder og samtidig udvise en stærk interesse for mennesker.

 

I jobbet får du mulighed for at:

  • Rådgive og videreudvikle en portefølje, der indeholder mellemstore erhvervskunder. Det er derfor vigtigt, at du er topprofessionel, handlingsorienteret og ansvarlig i dit købmandskab, samtidig med, at du er naturligt afslappet i dit møde med kunderne   
  • Tiltrække større koncerner til din portefølje. Du har derfor solid erfaring med at åbne døre til nye kunder, præsentere tilbud og give dem en tillidsfuld og dybdegående rådgivning
  • Bidrage til motivation og fremdrift i teamet. Du sætter din store faglighed og nysgerrighed i spil og bidrager til udvikling omkring dig. Du har et godt blik for kollegerne og værdsætter en god læringskultur
  • Arbejde selvstændigt med stor grad af frihed under ansvar
  • Blive en afgørende teamspiller i vores næste skridt på rejsen – erhvervsvirksomhederne vælger os til, og vi har en strategi om at fastholde og udvikle denne position i markedsområdet.

 

Vil du med på holdet?

Din uddannelse er ikke afgørende - det er din personlighed, adfærd og værdier, der kommer til at give succes i dette job. Derudover er det en meget vigtig forudsætning, at du har en solid faglighed og kan trække på mange års erfaring som erhvervsrådgiver. Du brænder igennem i mødet med nye og eksisterende erhvervskunder og finder en stor motivation i at give gode kundeoplevelser og skabe langvarige relationer. Her er gode kommunikations- og samarbejdsevner vigtige.

 

Du kan glæde dig til, at

Vi tilbyder ansvar og udfordringer i en hverdag, hvor dine arbejdsdage sjældent er ens, og hvor du selv er med til at sætte dagsordenen. Du bliver en vigtig kollega i vores erhvervsteam i Horsens, som de seneste 3 år har formået at skabe en markant vækst i det aktive erhvervsliv i Horsens-området. Udover dig består erhvervsteamet af en erhvervskundechef og fem andre kolleger, som arbejder dedikeret med erhvervsrådgivning. I alt får du 15 gode kolleger, fordelt på privat og erhvervssegmentet, der har det sjovt med at skabe resultater sammen i en travl hverdag.   

 

Har du lyst til at høre mere, er du meget velkommen til at ringe til erhvervskundechef Jens Kallehave på mobil: 26 87 92 94

eller HR-partner Lone Stampe på mobil: 26 87 29 85.

 

Send din ansøgning hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet vores nye kollega

 

Ansvar og udfordringer på Europas bedste arbejdsplads
I Sparekassen Kronjylland tør vi skille os ud. Vi åbner nye afdelinger og vægter den personlige rådgivning højt. Det har vi stor succes med: Årets EPSI-undersøgelse af de danske banker slår fast, at vores kunder for andet år i træk er Danmarks mest tilfredse – både på privat og erhverv. I september 2020 blev vi af Great Place to Work ligeledes kåret til Europas bedste arbejdsplads. Du bliver med andre ord en del af en ambitiøs organisation med klare mål om kunde- og medarbejdertilfredshed, og som er inde i en stærk udvikling. Vi er mere end 700 medarbejdere og har cirka 50 afdelinger fordelt i Jylland, Odense og på Sjælland.