Erfaren kunderådgiver til Aarhus Nord

Erfaren kunderådgiver til Aarhus Nord

 

Er du god til mennesker og til at rådgive dem om deres formue? Så er du måske vores nye kunderådgiver til en attraktiv kundeportefølje i Aarhus Nord.

 

Vi er på udkig efter en erfaren kunderådgiver med masser af drive til en hverdag præget af samarbejde, handlekraft og faglig udvikling. Du har særligt interesse for bolig, investering og pension, sætter barren højt og kan lide at gøre en forskel, der kan mærkes både af kunderne og i afdelingen.

 

Vi glæder os til at høre fra dig, der kan påvirke vores hverdag med:

- Høj faglighed på bolig- og formueområdet.

- En stor appetit på at give vores kunder endnu bedre oplevelser – og tiltrække nye interessante kunder

- Positiv energi og nye ideer til forretningen og teamet, hvor vi sammen kan spille hinanden endnu bedre

- Overblik og overskud, selv når det går stærkt

- Lysten til at skabe resultater i en sjov hverdag.

 

Du har naturligvis den finansielle uddannelse på plads, kan det gode kredithåndværk og har mange års erfaring med at rådgive privatkunder. Det kan være en fordel, hvis du er uddannet formuerådgiver, men det er ikke et krav. Du er en dygtig holdspiller, men kan også gå solo, når det er nødvendigt.

 

Din udadvendte og tillidsvækkende facon gør det let for dig at komme i dialog med kunder og kolleger. Du kender til værdien af at opbygge stærke og langvarige relationer til kunderne i din portefølje og kender samtidig deres behov for hastighed, kvalitet og opmærksomhed.

 

Hvad gør stillingen særligt attraktiv?

Der venter dig 12 dedikerede kolleger med en stærk holdånd, højt til loftet og et fokus på, at resultater og arbejdsglæde går hånd i hånd. Hos os bliver du en del af en solid afdeling i et markedsområde i vækst. Du får en høj grad af frihed, ansvar og fleksibilitet i dagligdagen og en attraktiv kundeportefølje, samtidig har du mulighed for at blive investerings- og pensionsansvarlig i afdelingen.

 

Har du lyst til at høre mere, er du meget velkommen til at ringe til afdelingsdirektør Per Bang Danielsen på 26 30 17 89 eller HR-partner Lone Kjær Stampe på 26 87 29 85.

 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har den helt rigtige

kollega